Der er en fortælling, vi alle kender. Den sidder i rygraden, og vi genfortæller den til hinanden, til vores børn og til os selv, næsten uden at tænke over det. Den siger, at hvis du bare var lidt bedre til at planlægge, lidt mere disciplineret, lidt mere fokuseret, så ville det hele hænge bedre sammen. Hvis du stod tidligere op, hvis du sagde nej lidt oftere, hvis du havde den rigtige app, den rigtige metode, den rigtige morgenrutine – så ville du få det hele til at lykkes. Og når det stadig ikke lykkes, er konklusionen den samme: Det er dig, der er problemet. Du er ikke god nok til at prioritere. Du er ikke disciplineret nok. Du er ikke struktureret nok. Fortællingen er så indgroet i os, at vi ikke engang stiller spørgsmålstegn ved den. Vi accepterer den – og arbejder hårdere.
Men hvad nu, hvis fortællingen er forkert?
Systemet var aldrig bygget til mennesker
Lad os tage et skridt tilbage og se på, hvad vi egentlig har sagt ja til. Vi lever i et system, der blev skabt under den industrielle revolution – en tid, hvor mennesker skulle fungere som maskiner, hvor effektivitet var det højeste mål, og hvor kroppen var et redskab til produktion, ikke et levende, følende system med egne behov og rytmer. Det system eksisterer stadig. Det har bare fået nye navne. Vi kalder det produktivitet, optimering og work-life-balance – som om balance er noget, du opnår ved at presse endnu mere ind i de timer, du har tilbage, når arbejdet er gjort. Vi har taget et system, der aldrig var bygget til at rumme hele mennesket, og gjort det til standarden for, hvordan et vellykket liv ser ud.
"Vi har ikke travlt, fordi vi er dårlige til at prioritere. Vi har travlt, fordi vi har accepteret et system, der aldrig var bygget til mennesker."
Og det sværeste er, at systemet er usynligt, når man selv er en del af det. Det føles ikke som et system. Det føles bare som livet.
Sådan ser det ud indefra
Du griber telefonen, før du er helt vågen. Ikke fordi du vil, men fordi det er det første, hjernen gør, når den har lært, at der altid er noget, der venter. Du spiser frokost foran skærmen – ikke fordi du har så travlt, men fordi pausen aldrig rigtig opstår af sig selv. Den skal erobres, og det kræver mere energi, end du har. Du er der, når du henter dine børn – i hvert fald med kroppen. Men en del af dig er stadig et andet sted. Du ved godt, at det sker. Du kan mærke det. Men du ved ikke rigtig, hvad du skal stille op med det, for du gør allerede alt, hvad du kan. Og det er præcis dér, systemet er allermest effektivt – når du er for udmattet til at stille spørgsmålstegn ved det.
Om aftenen, når huset endelig er faldet til ro, har du ikke energi til det, du egentlig har lyst til. Så du sidder og scroller på telefonen – ikke fordi det giver dig noget, men fordi hovedet er brugt op, og det er det nemmeste. Du sover, men du vågner ikke udhvilet. Og så starter det hele forfra. Ikke fordi du er svag. Ikke fordi du er dårlig til at prioritere. Men fordi du kører på et operativsystem, der er fundamentalt uforeneligt med den måde, du som menneske er bygget til at fungere på.
Det vi aldrig bliver spurgt om
Ingen spurgte dig, da du var barn, hvordan du er bygget til at bruge din energi. Ingen forklarede dig, at mennesker ikke er ens – at nogle af os har konstant adgang til arbejdsenergi, mens andre er bygget til at arbejde i dybden og derefter trække sig tilbage for at lade op. Ingen fortalte dig, at den måde, du bedst træffer beslutninger på, ikke nødvendigvis er den samme som din kollegas eller din partners. At din rytme, din energi og din måde at navigere i verden på er lige så individuelle som dit fingeraftryk. I stedet fik vi alle den samme skabelon og lærte at presse os selv ind i den. Og når den ikke passede, konkluderede vi, at der var noget galt med os.
"Det er ikke dig, der er forkert. Det er skabelonen."
Det er ikke en undskyldning for ikke at tage ansvar for sit eget liv. Det er en invitation til at stille et andet spørgsmål: Ikke hvordan bliver jeg bedre til at passe ind, men hvordan er jeg egentlig bygget til at fungere?
Det der faktisk gør en forskel
Jeg har i mange år arbejdet med mennesker i forandring, og det, der går igen gang på gang, er dette: De mennesker, der skaber reel og varig forandring i deres liv, er ikke dem, der finder den rigtige planlægningsmetode eller den mest optimerede kalender. Det er dem, der holder op med at kæmpe imod deres egen natur og i stedet begynder at arbejde med den. Det lyder enkelt, og på en måde er det også enkelt – men det kræver, at du er villig til at se ærligt på, hvilke systemer du har overtaget uden selv at have valgt dem, og hvilke der egentlig er bygget til dig.
Det er ikke en hurtig løsning. Det er noget fundamentalt andet. Det er The Redesign – ikke en overflade, der poleres, men en arkitektur, der gentænkes. Og det starter ikke med en ny metode. Det starter med et spørgsmål: Hvad ville ændre sig, hvis du holdt op med at gå ud fra, at systemet har ret, og begyndte at lytte til, hvad der faktisk virker for dig?
Hvis du vil forstå, hvordan netop du er bygget – din energi, din rytme, den måde, du fungerer bedst på – så er dit Human Design-chart et godt sted at starte: dorteeilsoe.dk/dit-design
Det er gratis. Og det er mere præcist end nogen skabelon nogensinde vil være.